Hvordan kan foreninger holde på elitesport og topatleter?
Når elitesport kommer til at fylde en stor del af en hverdag, der også skal inkludere sociale relationer og uddannelse, må eliteudøveren hele tiden reflektere over tilvalg og fravalg. Derfor står eliteidrætten hele tiden på spil.
Eliteidrætten i Danmark afhænger af et konstant arbejde med at rekruttere og videregive idrætsudøvere, der både har talent og vilje til at opnå det højeste niveau. Desværre falder nogle potentielle topatleter fra på trods af talent og mulighed for yderligere udvikling.
Støt udøveren
Det er vigtigt, at foreningen og træneren er med til at få udøveren til at bevare troen på sig selv, specielt i perioder med ændringer i hverdagen eller idrætslivet. Eksempelvis skadesperioder, skolestart eller eksamensperioder. Sådanne ændringer kan erstatte troen med tvivl om det er muligt at beholde eller genoptræne til sit nuværende niveau. Eller om det er muligt at magte både skolen og idrætten på samme tid.
Troen og tvivlen på sig selv er noget, der konstant forandre sig for udøveren. Det er derfor vigtigt at der foregår kontinuerlig kommunikation om disse også selvom udøveren allerede én gang har valgt eliteidrætten til.
Individuel træningsplan
Udover dialog, er der andre muligheder for at motivere eliteudøvere til fortsat at beskæftige sig med elitesporten. I perioder med meget pres fra sociale relationer eller uddannelse, kunne træningstiden eller formen gøres mere personlig for den enkelte udøver.
For at få træningsplanlægningen til at gå op, kunne der også fokuseres mere på selvorganiseret idræt, selvfølgelig i et foreningsperspektiv. Fysisk træning er et godt eksempel på en træningsform, der kan udføres uafhængigt af et hold eller haltider. Desuden kan ekstra fysisk træning stiller udøveren stærkt, når denne er udover de pressede perioder og er parat til at komme tilbage til den normale træning.
Tænk småt
Andre tiltag kunne også være nedtrapning fra store stævner. I denne sammenhæng kunne udøveren af elitesport i stressede perioder udelukkende deltage i mindre stævner. På denne måde kan udøveren, til en vis grad, opretholde det fysiske niveau samt konkurrenceerfaring. I denne forbindelse vil udøveren sandsynligvis også flytte fokus fra resultatorienteret til mere opgaveorienteret. Dette kan hænge sammen med større motivation samtidig med at mindske presset fra omverdenen da der kun deltages i mindre stævner.
Perspektiverne i denne artikel er baseret på Team Danmarks rapport “Elitekarriere på spil”, der undersøger hvilke forhold der kan få eliteudøvere til at stoppe deres karriere. Ud fra dette vil vi gerne lægge op til en diskussion, om hvorvidt det er muligt at tænke flere langsigtede løsninger indenfor eliteidrætten. Er det en mulig løsning at nedprioritere eliteidræt i visse perioder, for at kunne høste udbyttet på et senere tidspunkt i form af mindre frafald?