Curlingboom i Aalborg: Hvordan kan jeres klub tiltrække flere medlemmer?
Sporten curling tager for alvor fart i Aalborg, man kan nærmest, at der er et curling-boom i Aalborg. Da curling fik sin opblomstring i 1998, steg medlemstallet i de danske curling klubber enormt. I 2010 var året hvor Dansk Curling Forbund nåede sit hidtidige topniveau med 1.258 spillere. Dette fortsatte indtil 2010, hvor medlemstallet siden er faldet. Men nu lader det til at curling igen er ved at blomstre op – i hvert fald i Aalborg. Faktisk er medlemstallet i Aalborg Curling Klub steget fra 25 medlemmer til over 80 medlemmer, siden at der blev afholdt vinter-OL i Pyeongchang d. 9. – d. 25. februar 2018.
Hold åbent hus for interessenter
Dette må siges at være en succes for Aalborg Curling Klub i dette curling-boom- Men hvordan er dette sket?
Under vinter-OL 2018 afholdte Aalborg Curling Klub tre åbent hus arrangementer. Her havde de curling-interesserede mulighed for at komme og prøve kræfter med den populære sport. På de blot 3 åbent hus arrangementer, som strakte sig over 7 dage, blev Aalborg Curling Klub tilsammen besøgt af 400 interesserede spillere. Man må derfor sige, at åbent hus-metoden for alvor har givet pote for Aalborg Curling Klub. Dette kunne ligeledes være en metode som andre klubber, der ønsker at øge deres medlemstal.
Giv dine interessenter et godt tilbud
At afholde åbent hus er ikke den eneste metode som Aalborg Curling Klub har anvendt til at tiltrække nye medlemmer. Under Vinter-OL tilbød de ligeledes at man kunne oprette medlemskab for resten af sæsonen 2017/2018 for 0,-. Derudover ville man ved denne indmeldelse få næste sæsons medlemskab til halv pris.
De gode tilbud i klubben gjaldt ikke kun under vinter-OL. Klubben i Aalborg giver nemlig også andre gode økonomiske fordele, herunder blandt andet studie- samt pensionistrabat.
Hvad end om det er de tre åbent hus arrangementer, eller de mange rabatter der skyldes Aalborgs Curling Clubs succes de sidste par måneder, er ikke til at sige, men noget har de da ihvertfald gjort rigtigt.
Vidste du at?
- Curling stammer fra 1500-t.s Skotland. Her blev det oprindelig spillet med flade natursten
- Indtil 1930 blev curling kun spillet udendørs på isfrosne vandløb eller søer
- Én curling kamp varer normalt to og en halv time
- I 1998 vandt de danske curling kvinder, Helena Blach Lavrsen, Dorthe Holm, Margit Pörtner, Trine Qvist og Jane Bidstrup, Danmarks første vinter-OL-medaljer
- Hvert år i uge 40 fejrer Dansk Curling Forbund ”Curlingens Dag”