Foreninger handler om meget mere end at mødes om en fælles interesse; foreningslivet har igennem tiderne bidraget til udvikling af hele samfund og menneskets generelle dannelse gennem socialisering. Vi tager et kig på foreningslivets begyndelse og nutid.

Hvad var en (idræts)forening før i tiden?

I 1849 gav Grundloven danskerne foreningsfrihed, som indbefatter ”retten til at oprette en hvilken som helst forening uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed eller andre”. Det satte for alvor gang i stiftelsen af idrætsforeninger rundt om i landet. Især i slutningen af 1860’erne inspirerede engelsk sport til stiftelsen af idrætsforbund i Danmark, og de populære sportsgrene på programmet var blandt andet roning, fodbold, gymnastik og cricket. Fodbold sås især i skolerne efter skoleloven blev lavet om i 1814 og idræt blev et fag i skolen. Spillets simple krav til materiale samt fokus på kammeratskab og disciplin gjorde fodbold til et foretrukken spil i idrætstimerne.

Tennisbaner, cykelbaner og fodboldbaner begyndte så småt at blive etableret rundt om i landet fra 1887, hvilket bidrog til den generelle udvikling af byerne. Samtidig betød det også, at foreningslivet og fællesskabet derigennem kunne dyrkes året rundt i og med man eksempelvis kunne rykke fodbold indenfor om vinteren. I 1971 fandtes 365 idrætshaller på mere end 800 m2 og blot 20 år senere var antallet steget til 1.239.

Foreningslivet fremmer social kapital

Men hvilken rolle spiller foreningslivet så i dagens Danmark? Foreningslivets rolle formes efter samfundets nutidige tendenser eller som modspil til disse. Med det moderne samfunds individualisering, kan foreningslivet ses som et samfundsmæssigt ‘projekt’, hvor lokalsamfundet styrkes og sociale problemer forebygges ved hjælp af fællesskab, tilhørsforhold, ansvarsfølelse og social ansvarlighed.

“Foreningernes værdi og legitimitet har i vid udstrækning været knyttet til deres rolle i lokalsamfundet og ikke mindst til den stærke politiske tro på foreningernes evne til at modvirke lokalsamfundenes opløsning”

Den socialisering der sker med det enkelte individ gennem foreningslivet, bidrager til en forbedring i samfundets effektivitet via en større forståelse for samarbejde, normer, tillid, gensidighed, respekt og demokratiske spilleregler. Sådanne erfaringer med sociale relationer på tværs af skel, som kendetegner en forening, fremmer den sociale kapital til stor gavn for det almene samfund.

Den “rådne banan”

Ud over at foreningslivet bidrager til det enkelte individs socialisering i samfundet, har det også en central rolle i landsbyudviklingen. Hvor landsbyerne førhen var bygget op omkring landbruget og befolkningen primært beskæftigede sig med landbrugsproduktionen, arbejder ca. 90% af landsbyernes beboer i dag i de større byer. Det er dermed essentielt for landsbyerne at kunne tiltrække beboer via andre parametre end førhen, hvis de skal overleve. Udfordringen ses sågar på regionsbasis, hvor hele regioner tømmes markant for beboer eller skellet mellem gennemsnitsindkomsterne samt kvadratmeterpriserne bliver større. Disse faldende befolkningsområder kalder regionsforskerne for den “rådne banan”. Hvilke midler skal der til for at undgå det lokale samfund i at gå i opløsning? Der findes ikke et entydigt svar, men det er tydeligt, at foreningslivet ubevidst har pådraget sig et stort ansvar; frem for blot at være et tilbud om idrætsaktiviteter, tager disse foreninger nu et lokalsamfundsansvar gennem værdier og lokaludvikling.

Med foreningslivet tilhører konceptet frivillighed, da foreninger ikke kan eksistere uden frivillige ildsjæle. Faktisk er foreningsliv og frivillighed blevet så integreret i Danmark, at det er et af de 10 danske værdier der blev offentliggjort i 2016 af Danmarkskanon, med det formål at bekæmpe radikalisering.

Med til nutidens foreningsliv hører også den digitale transformation, som du kan læse mere om i næste indlæg.