MinForening - Når digitalisering lykkes
Det kan med stolthed meddeles, at MinForening er lykkedes med at indfri målet om at lave verdens bedste foreningsapp og en tilhørende administratorvenlig webplatform.
MinForening er bygget op omkring aktivitetsstyring, medlemsstyring, kontingent- og aktivitetsbetalinger samt kommunikation, som gør det let og overskueligt at drive en forening.
Appen gør det nemt for hele familien at organisere og overskue foreningslivet i en ofte travl hverdag. Desuden kan man som forælder nemt styre sit barns foreningsliv samt kommunikere med ledere, trænere og andre forældre, uden selv at være medlem af barnets forening.
Medlemmer der ikke opretter sig i appen, får i stedet tilsendt mails med informationer om de aktiviteter medlemmet inviteres til i foreningen.
Det er således lykkedes at digitalisere foreningslivet, så ledere, aktivitetsansvarlige, medlemmer og forældre er tænkt ind i den samlede løsning, hvilket bekræftes af Stefan fra PGU Outdoor:
”Det her var lige måden at fange dem på uden de skulle have Facebook, da de kan chatte og skrive med hinanden herinde. Så det er bare nemmere, og folk synes det er meget skønnere.”
MinForening er sponsoreret og er derfor gratis – Samtidig går man ikke på kompromis med den digitale tryghed fastslår Peter Wilgaard, som er idémanden bag:
”I en tid hvor sociale medier dominerer, så har brugernes privatliv og sikkerhed været vores største bekymring, og derfor har tanken hele tiden været at skabe noget, som vil give brugerne den tryghed, som jeg føler mangler på andre digitale platforme.”