Kan din forening få tilskud fra kommunen?
Selv om arbejde i de danske foreninger ofte foregår på frivillig basis, kan der stadig være en række udgifter forbundet med at drive en frivillig forening. Landets kommuner kan give tilskud til de frivillige, som bl.a. kan bruges på husleje og vedligehold af lokaler. Men hvordan kan man som frivillig forening få adgang til disse tilskud? Denne artikel gør dig klogere på, om din forening kan få tilskud og hvordan.
Kommunalt tilskud
Danmark er hjemsted for mere end 100.000 frivillige foreninger, som spænder bredt over forskellige hobbyer, ideologier og fællesskaber.
Som forening har I mulighed for at få tilskud fra den kommune, foreningen er bosiddende i. Dette gælder efter Serviceloven § 18, som påbyder kommunerne at samarbejde med frivillige og sociale organisationer og foreninger. Det indbefatter bl.a., at kommunerne hvert år skal sætte et beløb af til støtte af frivilligt og socialt arbejde.
Hvad skal der til for at få tilskud?
For at få adgang til disse midler skal foreningen være en såkaldt folkeoplysende forening, som enten tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (som f.eks. aftenskolerne), eller er en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
For at leve op til det er der en række krav til foreningerne.
For at være en frivilligt folkeoplysende forening, skal:
- Foreningen have et sæt nedskrevne vedtægter der beskriver foreningen formål.
- Foreningen tilbyde folkeoplysende virksomhed efter Folkeoplysningsloven.
- Foreningen lave aktivitet for sine medlemmer.
- Foreningen være demokratisk opbygget.
- Foreningen have en bestyrelse på mindst 5 personer som alle er betalende medlemmer af samme foreningen.
- Foreningens bestyrelse vælges på en generalforsamling af foreningens øvrige medlemmer.
- Alle medlemmer af foreningen kunne stille op til valg bestyrelses postere.
- Foreningen som udgangspunkt være åben for alle der kan tilslutte sig foreningens formål.
- Foreningen være bosiddende i den kommune der søges tilskud hos.
- Foreningen være godkendt hos den bosiddende kommune som folkeoplysende forening.
- Foreningens aktivitet være almennyttig (til gavn og interesse for den brede befolkning i Danmark)
- Foreningen indhente børneattester på relevante medlemmer.
Hvilke tilskud kan man få?
Opfylder man som forening disse krav, kan man fra sin hjemkommune få tilskud til følgende:
- Driftsudgifter på egne lokaler samt haller og lejrpladser.
- Herunder tilskud til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring mm.
- Leje af lokaler, haller og lejrpladser.
- Herunder afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring mm.
Kommunen er IKKE forpligtet til at give tilskud ved følgende:
- Lokaleudgifter ved offentlige arrangementer, som tager entré.
- Lokaleudgifter ved arrangementer som fx andespil og bingo, hvor hovedformålet er spil, der giver foreningen en økonomisk gevinst
- Lokaleudgifter, hvor andre har adgang mod betaling (svømmehaller undtaget).
Derudover skal foreninger have et CVR-nummer og en NemKonto for at kunne modtag tilskud. Vejledning og links til oprettelse af CVR-nr. og NemKonto kan findes inde på siden www.indberet.virk.dk.
Nyttige links
Sådan gør du: Den stiftende generalforsamling: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/administration-i-foreningen/bestyrelsens-ansvar-og-pligter/artikler/saadan-goer-du-den-stiftende-generalforsamling
Start en frivillig forening: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Frivillige_foreninger
Københavns kommune – Støtte til frivilligt socialt arbejde: https://www.kk.dk/paragraf18
Odense kommune – Tilskud til frivilligt socialt arbejde: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/administration-i-foreningen/bestyrelsens-ansvar-og-pligter/artikler/saadan-goer-du-den-stiftende-generalforsamling
Aalborg Kommune – Retningslinjer for foreninger: https://www.aalborg.dk/oplevelser/foreningsliv/foreninger/retningslinjer-for-foreninger
Aarhus kommune – Søg støtte til frivilligt arbejde: http://www.aarhus.dk/da/borger/aeldre/Foreninger-og-frivillig/Stoette-til-frivilligt-arbejde.aspx
Henvisninger
Serviceloven § 18: https://danskelove.dk/serviceloven/18
Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138157
Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139616
Frivilligt foreningsliv: https://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-folkehoejskoler/folkeoplysning/frivilligt-foreningsliv/
Folkeoplysning: https://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-folkehoejskoler/folkeoplysning/
Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark: https://frivillighed.dk/guides/fakta-og-tal-om-frivillige-organisationer-i-danmark
Tusind tak for alle de nyttige links!
Det var så lidt! Vi er glade for at kunne hjælpe 🙂
skøn række af brugbare links og henvisninger, godt arbejde!
Som de øvrige skriver, super liste!
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre 🙂
Her nogle supplerende links:
Foreninger og deres rolle i Danmark – gennemgået af borger.dk
https://www.borger.dk/kultur-og-fritid/Foreninger
Hvad er en forening og hvad er foreningsfrihed? – – læs Wikipedias bud
https://da.wikipedia.org/wiki/Forening
Børneattester i foreninger – behandlet af Danske Gymnastik- og idrætsforeninger
https://www.dgi.dk/foreningsledelse/drift/jura/boerneattester/saadan-indhenter-du-en-boerneattest
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt folkeuniversitetet – fra Retsinformation (folkeoplysningsloven)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138157
Enormt brugbar information. Tusind tak!