Er det på tide at din forening også kommer i gang med Esport?
Esport, eller elektronisk sport, som definitionen lyder, er efterhånden blevet en naturlig del af hverdagen for mange danske familier. Det er ikke længere forbeholdt drengeværelset, men har vundet større indpas i de danske stuer i de seneste år. Til nogens store overraskelse slog DR3 med visningen af BLAST Pro Series (Counter Strike: Global Offensive turnering) flere seerrekorder i efteråret 2017.
Under finalen så hele 93.000 danske med, da det danske hold Astralis mødte SK Gaming. DR har samtidig udgivet en undersøgelse, som viser at 96% af alle teenagedrenge spiller computerspil, som dermed sætter en tyk streg under, at Esport ikke blot er en døgnflue!
Hvad sker der med Esport i foreningerne lige nu?
MinForening besøger adskillige foreninger rundt om i landet, og Esportens popularitet er da også at føle ude i den danske foreningsliv. Blandt andet har vi besøgt TVIS Idrætsforenings håndboldafdeling, hvor vi under workshop med trænerne var placeret i deres fede ’gamer-rum’ udstyret med 12 computere, stole, skærme, muse og tastaturer.
Mange af de steder, som endnu ikke har Esport implementeret, er i gang med at udtænke hvordan det kan etableres i foreningen og her er Hjørring Kommune Esport et godt eksempel. I Hjørring vil Morten Cassøe og resterende ildsjæle etablere et helt gaming hus, med plads til 20 computere og 4 playstations. Foreningen afholdte i vinters stiftende generalforsamling, hvor næsten 300 mennesker mødte op og viste deres opbakning til projektet.
Bør din forening også have implementere det?
Svaret er ja! Selvfølgelig skal jeres forening have Esport, som et tilbud til medlemmerne. Esport er en mulighed for at gøre foreningslivet attraktivt for personer som ikke i forvejen er en del af de traditionelle sportsgrene, og besidder derfor et stort potentiale.
Man bør dog gøre sig nogle overvejelser inden man som forening, springer ud i at tilbyde Esport. Nedenstående er kort opremset nogle essentielle elementer, som gør sig gældende i opstart og drift af Esport som forenings aktivitet:
- Det er dyrt at opstarte sportsgrenen, i og med det kræver både lokale, skærm, computer og opgradering af internethastighed, for at have det optimale setup.
- Eportstrænere er stadig en mangelvare, selvom sporten er blevet populær. Her kan det betale sig at gøre brug af jeres netværk, de findes derude!
- Beslut jer for, hvad ambitionsniveauet er blandt jeres medlemmer, det kan have indvirkning på hvilke slags trænere I bør få.
- Afhold informationsaftener og få indtryk af hvor stort potentialet for Esport er i jeres lokalområde.