Hvordan kan din forening inkludere flere personer med funktionsnedsættelse?
Der er ingen tvivl om, at foreningsmiljøerne rundt i Danmark indeholder utroligt mange gode elementer – både for børn og voksne. Foreningslivet vil tit og ofte være forbundet med gode oplevelser: at træne med alle sine holdkammerater, en sludder i omklædningsrummet, deltagelse til diverse arrangementer og mange andre ting. Der opstår altså et fællesskab, som skaber en stor sammenhængskraft for alle, som er i eller omkring foreningen. Dette fællesskab burde være noget, som vi alle kunne tage del i. Det er derfor vigtigt, at finde ud af hvordan man som forening kan inkludere flere personer med funktionsnedsættelse. Dertil kommer spørgsmålet: hvordan får vi i højere grad inkluderet dem i det danske foreningsliv?
Find frem til udfordringerne
Men hvordan skal i, som forening, så gribe det an?
En start kan være at finde frem til de barriere, som gør det til en udfordring for mennesker med funktionsnedsættelse at være medlem i foreningen. Her kan det for eksempel være tale om fysisk tilgængelighed. Nogle finder det også svært, at italesætte de udfordringer, som kan være forbundet sammen med funktionsnedsættelse. Og hvordan skal man så gribe det an?

Vidensdeling med andre foreninger
En god start kan være, at blive klogere på området. Vidensdeling med andre foreninger, som har erfaringer med at inkludere mennesker med funktionsnedsættelse i deres forening. Derigennem kan I skabe et åbent og trygt rum, som leder op til en dialog og løsning til emnet. Dette kan også bruges til, at finde ud af, hvordan I, som forening, kan understøtte et fællesskab med plads til alle, til trods for fysiske barriere.
Lær det enkelte barn at kende
Det samme gælder, når i får nye medlemmer i jeres forening, som har en funktionsnedsættelse. Her er det vigtigt, at lære det enkelte barn at kende, og derfor ikke lade funktionsnedsættelsen definere, hvem de er. På den måde kan de få lov til at være i foreningen på nogenlunde samme præmisser, som alle de andre børn i foreningen.
Og sidst men ikke mindst – sæt det sociale aspekt i fokus, som er med til at gøre netop jeres forening unik!
Nyttige links:
https://www.handicap.dk/files/171/Karen%20Vestergård%20Jacobsen%20-%20Inklusion%20af%20personer%20med%20handicap%20i%20foreningslivet%20-%20det%20behøver%20ikke%20være%20så%20svært.pdf