Hvilke billeder må din forening bruge på sin hjemmeside?
Onlinemarkedsføring er blevet vigtig, for at kunne markedsføre sig selv som forening. De sociale medier som fx hjemmesider og Facebook er blevet medier, som de fleste foreninger og lignende derfor stifter bekendtskab med. Det er her godt at gøre brug af billeder, for når man visualisere tingene, så er der større chance for folk husker det – men hvilke billeder må din forening egentligt bruge på sin hjemmeside? Vi giver dig svaret her!
Hvilke billeder må du ikke bruge på hjemmesiden?
Svaret på dette spørgsmål er ganske simpelt – du må ikke bruge andres materiale. Dette skyldes, at der er copyright, eller beskyttet ophavsret, på alle billeder og andre grafiske elementer på internettet, uanset om det er et firma eller en privatperson der ejer billedet. Hvis du står i en situation, hvor du har behov for at bruge et billede, der tilhøre en anden, så er en mulighed at spørge det firma, forening eller person, som har rettighederne over det billede, du ønsker at bruge. Er du i tvivl om du må bruge et billede, så er det som udgangspunkt altid en god ide at spørge, for at være på den sikre side.
Hvornår bryder du loven om ophavsrettigheder?
- Når du bruger et billede, du har hentet direkte fra nettet, hvad end om det er fra blogs, google, Facebook osv. Selvfølgelig kan man få tilladelse ved at spørge dem, som har rettighederne over billedet, som nævnt tidligere i indlægget.
- Når du bruger andres billeder, også selvom du skriver kilde eller linker til vedkommende der ejer billedet.
- Når du bruger andres billedere også selvom du tagger det firma eller den person, som har rettighederne over billedet. Det kan fx på Facebook eller Instagram. Selvom nogen bliver glade for det, fordi det kan gavne deres markedsføring og give dem reklame, så er der altså nogen der ikke bliver så glade. Så tag altid at spørg om tilladelse først.
Hvilke billeder må du gerne bruge på hjemmesiden?
Du må bruge de billeder, som du selv har taget med kamera, smartphone eller lignende. De billeder er det nemlig DIG, der har ophavsrettighederne over.
Derudover findes der mange hjemmesider, hvor du kan finde stock-billeder, som du må bruge. Nogle hjemmesider er gratis download fra, andre er ikke. Vi bruger selv www.unsplash.comog www.pexels.com til vores sociale medier. Bruger du billederne fra en stock-side, er det altid en god ide at læse hjemmesidens regler igennem om brug af deres billeder.
Sidst men ikke mindst, må du som tidligere nævnt, gerne bruge andres billeder, HVIS du har fået tilladelse til det.
Vil du vide mere?
Hvis du vil læse mere om ophavsrettighederne, og hvilke billeder du må bruge på din forenings hjemmeside, så kan du læse Loven om ophavsrettigheder lige her