“Sprog er også en del af DR’s troværdighed” lyder overskriften på en artikel skrevet af Jesper Termansen, brugernes redaktør på Danmarks Radio. Artiklen forholder sig til folks klager over dårligt sprog og dårlig grammatik med understregning fra Termansen af, at en målrettet indsats fra DR for at højne den sproglige kvalitet skal gavne DR’s troværdighed. Dette er en klar indikator af, at dit sprog er en del af din troværdighed.

At sætte lighedstegn mellem korrekt sprogbrug og afsenderens troværdighed er noget, læsere/lyttere/seere gør enten bevidst eller ubevidst. De tænker, at når forfatteren ikke har styr på “lægge” og “ligge” eller ikke kan finde ud af sammensatte navneord, er der nok en masse andet i forfatterens tekst, der ikke er rigtigt heller. Uretfærdigt, men sandt.

Dette blogindlæg giver nogle meget grundlæggende redskaber, der både kan hjælpe dig med at få styr på grammatikken og skrive bedre. Nederst finder du links til sider, hvor du kan få meget mere og grundigere vejledning i at undgå de sproglige faldgruber.

DR’s stilguide er en sproglig værktøjskasse

Danmarks Radio har igennem tiderne været meget opmærksomme på et korrekt og fængende sprogbrug, så læseren/lytteren/seeren ikke taber interessen undervejs i en artikel eller udsendelse. En af de mere omfattende samlinger af redskaber til DR’s journalister i de seneste år er stilguiden fra 2017. Over små 140 sider af cirka samme format som PowerPoint-slides giver DR her en sproglig håndsrækning til sine journalister, der også indeholder masser af gode råd til klart og tydeligt sprog, andre kan tage ved lære af:

• Hold tilbage med fagudtryk, hvis dine tekster sigter mod en bred målgruppe. Er det en karateklub, der gerne vil nå ud til mulige klubmedlemmer, der ikke har dyrket kampsport før, er det måske en dårlig idé at skrive om, hvilke kata pensum består af, og hvad instruktørernes Dan-grader er. Hold dig til at skrive, at I dyrker karate fx i stilarten Goju-Ryu (med link til info om dette), og at jeres instruktører er sortbælter.
• Brug aktive verber. “Som medlem i X-Købing IF støttes du gennem hele dit fodboldliv og trænes lige fra U13 til herreserien,” kunne en lidt søvndyssende tekst lyde. “Støttes” og “trænes” er passive verber, der svækker sætningen ved at skjule, hvem det er, der konkret støtter og træner dig. Aktive verber skaber mere liv: “X-Købing IF støtter dig gennem hele dit fodboldliv og træner dig lige fra U13 til herreserien.”
• For DR’s nyhedsoplæsere er det godt, at en tekst er skrevet mundret, og hvad der gør en tekst mundret, gør den typisk lettere at forstå. Ordvalg spiller ind her. Stilguiden har en stor liste med meget formelle ord, du kan erstatte med nogle mindre formelle. Fx kan “såfremt” erstattes af “hvis”, “endvidere” af “og” og “ligeledes” af “også”.

Lær af Langå – oversæt med omhu

Engelsk er ikke alles stærke side. Hvis du med din forenings hjemmeside prøver at ramme et internationalt publikum, skal du formulere dig i engelsk, og er du ikke tryg i sproget, løber du her en risiko for at gå galt i oversættelsen. Det erfarede nu hedengangne Langå Kommune.

I 1990 udgav kommunen en turistbrochure, der indeholdt en tysk og en engelsk oversættelse af samme danske tekst. Især den engelsk var mindre vellykket.

• “Vi forkæler vores gæster” blev oversat til “We coddle our guests”,
• “Under den sidste istid” blev til “During the last ices-period”, og
• “Den moderne turist vil have service under ferien – og kunne handle indenfor en rimelig afstand” blev på en eller anden måde til “The modern tourist wants service during their hollidaying – and be able to do business at a safe distance”.

Så hvis du – trods din usikkerhed med det engelske sprog – alligevel vælger at give dig i kast med indhold skrevet på engelsk, så sørg for løbende at konferere dig med ordbogen og grammatiske regler – og så tag lige fat i en ven, der kan læse det hele igennem.

Et par ordbøger til videre læsning

At skrive om samtlige sproglige faldgruber ville være for meget til blot et blogindlæg, så her er en række steder, du kan søge hjælp både i forhold til grammatik og retskrivning:

• Sproget.dk har en udførlig oversigt over danske grammatiske regler og byder på masser af quizzer om fx ordklasser, sætningsled og stavning.
• Dansk Sprognævn udgiver med nogle måneders mellemrum tekster om sprogbrug og grammatik på deres hjemmeside, fx udgivelsen fra september 2018 om bl.a. endelserne “-agtig” og “-ish” samt om korrekt stavning af navne på sygdomme.
• Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står bag flere danske ordbøger, du kan tilgå gratis over nettet og hente som app, fx den moderne Den Danske Ordbog og den historiske Ordbog over det danske Sprog.

Og tørster du efter flere råd til fængende skrivning, byder omtalte stilguide fra DR på masser af gode tips ikke blot for journalister, men også for dig, der gerne vil formidle dig klarere.