Privatlivets fred har du stadig ret til i den digitale tidsalder. Sociale medier og andre ”gratis” digitale ydelser udgør dog på flere fronter en trussel mod denne menneskeret. Flere sociale medier indsamler de oplysninger, du giver dem. For eksempel alder, køn, interesser (læs: dit foreningsliv) og politisk orientering. De bruger det til at give annoncører mulighed for at købe sig adgang til bestemte målgrupper af folk. Men for at få digital tryghed, er det vigtigt, at man kender svaret på ‘hvem har din data?’.
MinForening hverken sælger eller giver data fra brugere af vores app videre til annoncører af respekt for brugernes ret til selv at bestemme, hvor deres data havner henne. Men du bør vide, hvilke tjenester der gør, og det er dette indlægs formål.
Brug og misbrug af data
Facebook har om noget socialt medie været skydeskive for kritik for den måde, de håndterer brugeres data. I juli blev Facebook af de amerikanske myndigheder idømt bøde på 5 milliarder dollars. Sagens kerne var deres fortielse om kendskab til Cambridge Analyticas indsamling af millioner af uvidende brugeres data. Data, som Cambridge Analytica brugte i deres konsultation med politikere.
På Netflix udkom dokumentaren ”The Great Hack” i sommer. Dokumentaren går i dybden med, hvordan indsamlingen af data fandt sted, og hvilken type data der blev indsamlet. Desuden går den i dybden med, hvordan det blev brugt til at danne profiler af brugere, som annoncører så kunne få adgang til. Og hvordan det underminerede demokratiske valg globalt.
Det er også værd at nærlæse Facebooks tjenestevilkår. Du vil blandt andet kunne se, at de indsamler data fra virksomheder, hvis apps du bruger. Facebook har altså mere data på dig, end du selv har givet dem. Du kan fravælge at modtage annoncer baseret på data fra tredjeparter via dine annonceindstillinger.
Tjek i øvrigt datapolitikken for Instagram – Der er ejet af Facebook. Den fortæller om den type data Instagram indsamler om sine brugere, hvem de deles med og til hvilke formål.
Er noget gratis, er du produktet
”Hvis en ydelse er gratis, er det fordi, du er produktet,” er et ofte ytret udsagn om sociale medier. Brugeres data og det indhold de lægger op, bruger sociale medier til at tjene penge.
Facebook til side kan nævnes Snapchat som eksempel på en anden populær side. Snap Incs privatlivspolitik beskriver, hvordan virksomhedens apps, bl.a. Snapchat, indsamler oplysninger fra tredjeparter, fx via andre apps end Snap Incs egne. Disse oplysninger bruges bl.a. til tilpasning af annoncer.
Snapchat kan dele dine oplysninger med offentligheden eller forretningspartnere. Men i forhold til hvilke annoncer du ender med at se, har du dog også her en grad af frihed. Via dine reklame- og interesseindstillinger kan du frabede dig fx publikums-, aktivitets- eller enhedsbaserede annoncer. Du får stadig annoncer, men de bliver mindre baseret på dine data.
Hold igen med tilladelser
De sociale medier er ikke de eneste, der gerne vil indhente dine data. På sider som Google Play, hvor du kan downloade masser af apps, kan du ofte opleve, at en app kræver tilladelse til indhold på din telefon, for at den virker.
Mange af den slags apps har et legitimt formål, fx at en app til at filme skal kunne tilgå din telefons kamera. Men nogle apps kræver langt flere tilladelser, end de har brug for. Formålet er her at få dig til at give dem enten information eller adgang til din telefons features. Fx adgang til at kunne foretage opkald eller sende sms’er. Denne tråd på Android Forums indeholder en liste over de forskellige typer tilladelser, du kan give en app. Og hvornår det giver mening, at en bestemt app skal have en bestemt tilladelse, samt hvilke farer du skal være opmærksom på.
Vi bombarderes med programmer i denne tid, hvor alle går rundt med en computer i lommen. For hvert enkelt program skal man være bevidst om, hvor meget af sig selv man giver for at bruge dem. Og man skal veje sit privatliv mod gratis tjenester.




