Hvordan opretter din forening en Facebookside?
Facebook er et online baseret socialt netværk, og er den mest besøgte af sin slags på hele World Wide Web. Facebook har omkring halvanden milliard, og dermed er der selvfølgelig også rigtig mange foreningsfolk, som befinder sig på Facebook. Derfor kan du med fordel oprette en facebookside til jeres forening. I kan bruge en facebookside til ekstern kommunikation, og til at være synlig for jeres medlemmer og interessenter.
MinForening kommer her med en guide til, hvordan du og din forening kan oprette en facebookside, og hvad du skal være opmærksomme på undervejs i processen.
1. Vælg kategori
Første skridt er at vælge den sidetype, som du ønsker at oprette for din forening. Der findes 6 typer af sider. MinForening foreslår, at du vælger ”Sag eller fællesskab”, som er velgenet til grupperinger af facebookbrugere. Ellers kan du vælge ”Virksomhed, organisation eller institution”, som er velegnet til større grupperinger af facebookbrugere.
Herefter bliver du bedt om at accepterer “Vilkår for Facebooks sider”. Dette anbefaler vi selvfølgelig at gøre.
2. Vælg et navn
Du skal nu vælge et navn til din side. Navnet på din side kan eventuelt være navnet på din forening, eller et andet navn. Her skal man være opmærksom på, at det er netop dette navn, som folk søger efter for at finde din forening.
En anden væsentligt ting at huske på, er at der er navne, som ikke er tilladt på Facebook. Men i og med du skal oprette din forening, så vil du formentlig ikke have udfordringer med navnet.
Mener du, at dit sidenavn er for langt, eller har brug for uddybelse, så kan du bruge afsnittet “Om” til at fortælle folk lidt mere om din forening. Husk at være kort og præcis i beskrivelsen af foreningen.
3. Husk det visuelle
Det visuelle betyder mere end man tror – Så husk både profilbillede og coverbillede. Profilbilledet kan eksempelvis være foreningens logo. Coverbilledet er også meget vigtigt at huske, fordi det fylder utrolig meget af din sides størrelse, når andre besøger jeres side. Når du vælger et coverbillede anbefaler vi, at billedet skal være i størrelsen 1702 x 628.
4. Nu er I klar!
Har du allerede billeder og grafik klar, tager det ganske få minutter at oprette en foreningsside – Så se at få det gjort! Før du begynder at promovere din forenings facebookside, foreslår MinForening dog, at du laver siden informativ og aktiv. Et godt råd er begynde at lave opdateringer om din forening kort tid efter sidens oprettelse. På den måde gør du, allerede fra start, din side tiltalende og interessant for nye medlemmer.
MinForening vil i et kommende blogindlæg fortælle om, hvordan du kan arbejde strategisk med jeres kommunikation og markedsføring for at ramme nye medlemmer.