Historiestudiet på Aalborg Universitet har længe haft eget studieblad. ”Stygge Krumpen” hed det oprindelige studieblad, lanceret i 1996. I bladet kunne de kommende historikere læse fagartikler skrevet af deres medstuderende. Typisk stærkt forkortede versioner af forfatternes projekter. Bladet holdt de ved. Dog er det relanceret nogle gange. Først som ”Pergamentet” i 2012, og i 2017 som ”Tendens”. En ny digital strategi har sikret bladet mere indhold, flere læsere og gjort det til et talerør for studiet. En strategi, du kan læse om her.

Skriv i samme blad som din forelæser

Pergamentet stod i slut-2017 med et dilemma: den gamle redaktion var godt og vel færdige med deres uddannelse. Nye kræfter skulle ind. Et åbent redaktionsmøde gav anledning til, at studerende Line Zahl Larsen blev ny chefredaktør. Hun og resten af den nye redaktion gav sig i kast med at relancere bladet med en stærk digital profil.

Studiebladet Tendens skulle udgives online og være for både studerende og undervisere. Idéen er, at det giver studerende et moralsk boost, at de får deres artikler udgivet i samme blad som forelæserens. Og når undervisere ikke skriver fagartikler, deler de erfaringer fra deres studietid i sociale artikler. Pludselig er der ikke så langt fra studerende til dimittend.

”Når forelæseren står foran 60 mennesker, vil der automatisk være en afstand mellem underviser og studerende. Det gode ved de mere sociale artikler er, at en barriere bliver nedbrudt,” fortæller Line Zahl Larsen.

Fordeler artikler efter type

Tendens’ skel mellem fag- og sociale artikler gør, at redaktionen er toleddet. Artikler, der bliver sendt ind, håndteres af én af to afdelinger. Sociale artikler af den ene, fagartikler af den anden. I hver afdeling går man i dialog med skribenten om artiklen.

På den måde bliver der pingponget frem og tilbage, inden artiklen ender på chefredaktørens bord. Har hun ingen kommentarer, udgiver hun artiklen derefter. Vigtigt er den jordnære proces. Og at ingen er skræmte for, at deres artikler bliver gået efter i sømmene.

”Vi sidder ikke og vurderer deres artikler, som en eksaminator ville gøre. Selvfølgelig kigger vi lidt på indhold, men meget mere på de officielle ting, der skal være. Fx litteraturliste, om henvisningerne er i orden, eller om den kan gøres endnu stærkere ved at rette skønting,” forsikrer Line Zahl Larsen.

Valgfrihed giver mere indhold

Da studiebladet i sin tid hed Pergamentet, var det et problem at få indhold. Dengang udkom bladet fysisk. Da man havde den holdning, at hver udgivelse skulle have et tema, fx imperialisme, var det svært at finde nok studerende, som gad skrive om lige netop det. I dag er man fri til at skrive om, hvad man lyster. Mulighederne er mange, og det har sikret en lind strøm af indhold. Så meget, at Tendens udgiver en artikel to gange om måneden.

I sommerferien udgives dog intet, men da historikere ikke kan lade museer være, får de besøgt en del steder at skrive rapportager fra. Resultatet er en dynge artikler klar til udgivelse ved starten af næste semester. Alle kan starte et studieblad, men viljen til på den måde at opsøge historier og arbejde med fagligt tungt stof skiller fårene fra bukkene.

”Hvis det skal være et studieblad, skal nogen virkelig brænde for at få det ud. Man skal ikke bare gøre det for at få noget på CV’et, for så bliver det hurtigt langhåret,” lyder det fra Line Zahl Larsen. At det trods alt gavner karrieren, er sikkert og vist. Tendens’ digitale strategi har sikret bladet en ny læserskare. Inspektører for nordjyske museer titter hovedet frem blandt følgerne på Facebook. Hvor sejt er det så lige at kunne vifte sine artikler til jobsamtalen?