Her får du hjælpen og til dine læserbreve: Skriv debat, der batter.  “Græsset får lov til at blive langhåret på flere og flere jyske fodboldbaner,” lyder starten på et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad fra 2017 skrevet af formanden for DBU Jyllands Facilitetsgruppe.

Læserbrevet gør opmærksom på, at jyske kommuner ikke gør nok for at støtte op om det lokale foreningsliv. Blandt andet at græsset på de lokale fodboldbaner bare får lov at gro.

Læserbreve og debatindlæg er gode til at rette fokus på problemer, du står med. At skrive debat, der batter kan føre stor gavn med sig og vinde folk over til din side. I dette indlæg får du råd til læserbreve, der er gode at have in mente, når du selv står og skal skrive et.

Hav medie og målgruppe i tankerne

Før du griber pennen og skriver dit debatindlæg, skal du have medie og målgruppe i tankerne. På din forenings egen hjemmeside og i dens eget blad kan du skrive hvad og hvor meget, du lyster. Anderledes er det, hvis du vil i et nyhedsmedie for at nå folk, der ikke religiøst følger foreningen.

Gå ind og læs på mediernes sider, hvilke formelle krav de har til indlæg. Ekstra Bladet debatsektionen, nationen!, foretrækker debatindlæg/læserbreve under 240 ord. Til sammenligning fylder vores nationalsang 323 ord. Et læserbrev til Aarhus Stiftstidende må fylde op til 2500 anslag (ca. 1,4 nationalsange) og kan ikke bringes anonymt.

Så vær derfor altid obs på formalia og skriv debat, der batter uden at skulle revidere det. Og mediet skal være relevant for din målgruppe. Hvis du ikke vil nå andre end din forenings medlemmer, så bare skriv debat til jeres hjemmeside, sociale medier og nyhedsmails.

Vil du nå andre, så brug lokalaviser eller sider om bestemte emner. Uge-Nyt Fredensborg er en fin avis til foreninger lokalt forankret i Fredensborg Kommune. DGI’s debatside er relevant for dig, der vil skrive om idræt og foreningsliv uden geografiske grænser. Jubii Debat er en god side til generelt at sparke en debat i gang, uanset hvad emnet måtte være.

Hav kun ét budskab – og fortæl hva’ du vil

Nu til råd til læserbreve om, hvordan du stykker dem sammen, så de fænger og virkelig er debat, der batter. Selv hvis du har uendeligt med ord og anslag at boltre dig på, bør du skrive koncist. Hav kun ét budskab med hvert debatindlæg, som du formidler klart fra starten og vender tilbage til nær slutningen.

Starten af dit indlæg, der kaldes anslaget, skal fange læseren som en krog, der holder fast i dem. Og giver dem lyst til at læse videre. Altså ikke noget med “Jeg synes, at de lokale virksomheder ikke gør nok for at støtte op om foreningslivet.” Det er dødkedeligt. Start i stedet ud med: “Bristede net i målene, rådne bjælker i klubhuset og et utæt tag er de vilkår, X-Købing IF lever under. Manglen på penge til at fikse det skyldes manglen på sponsorer.”

Du behøver ikke være diplomatisk ved at veje modparters indvendinger i dit indlæg. Skriv debat, der klart og tydeligt fortæller, hvad du mener. “Fortæl dog, hva’ du vil,” som Kandis synger. Så får debatten et afsæt, hvor andre kan byde ind og kommentere dit standpunkt.

Fokusér på det negative

Bruger du masser af aktive verber, er du godt på vej til at skrive levende. Skriv meget direkte om, hvad du er utilfreds med, og hvem der skal handle. “Nogen burde gøre noget” er så vagt, at det ikke er debat. “De lokale virksomheder burde støtte op om foreningslivet” er derimod til at tage og føle på. Og at du giver udtryk for utilfredshed i indlæg, er en selvfølge.

I Danmark går vi ud fra, at alt går godt, indtil vi får at vide, at det ikke gør. Så et læserbrev eller debatindlæg med budskabet, at alt går forrygende i din forening, mobiliserer ingen.

Stil ikke spørgsmål i overskriften

Endeligt: Skriv debat, der batter ved at give læseren vigtige spørgsmål at tænke over på baggrund af din kritik. Men lad ikke spørgsmålet være i overskriften. Altså ikke nogen overskrift a la “Har virksomhederne glemt X-Købing IF?” Ifølge aforismen Betteridges lov om rubrikker kan enhver overskrift, der slutter med et spørgsmålstegn, besvares med “nej”.