Skab autoritet, andre gider følge
I Danmark ynder vi de flade ledelsesstrukturer, især i foreninger. Der skal helst ikke være for langt mellem ledere og de ledede. Men ledere skal der alligevel være, for når dagen er omme, skal nogen træffe de vigtige beslutninger. Spørgsmålet er så, hvordan ledere kan skabe autoritet omkring sig, som andre gider følge og vil respektere. Det handler dette blogindlæg om.
Skab troværdighed
Et vigtigt første trin på vejen til at skabe en autoritet som andre gider følge er at kunne se, hvorfor den er der. I foreninger er det ikke altid åbenlyst, hvorfor nogle medlemmer har mere at skulle have sagt end andre. Alle er der jo af lyst. Derfor kunne man tro, at alle beslutninger skal træffes demokratisk. Fakta er dog, at fx ved planlægning af et sportsstævne kan der være så mange detaljer at få styr på, at det går for langsomt at stemme om alt.
I stedet giver det mening for foreningen at vælge nogen til at træffe de nødvendige beslutninger. Valget af en leder bør dog ske på en måde, hvor lederen er sikker på medlemmernes opbakning. Dette mål nås bedst ved det, der hedder demokratisk legitimitet. Altså at nogen har autoritet i kraft af at være valgt af andre.
Ingen ordrer, påskøn arbejdet
Når lederen er valgt uden utilfredshed med måden, personen blev valgt på, bliver næste skridt at tænke i, hvordan arbejdet ledes. Når lederen skal dele opgaver ud til foreningens medlemmer, bør opgaverne ikke formuleres som ordrer. Husk nu, at alle er i foreningen frivilligt. Spørg i stedet medlemmerne, om de vil hjælpe ved at tage sig af opgaven.
Giver du som leder opgaver til nye medlemmer i foreningen, så start med at give dem lette opgaver, du ved, de kan klare. Sørg for, at medlemmerne forstår den vejledning, du giver dem. Lad dem vide, at de altid bare kan spørge, hvis de er i tvivl om noget. Og sig tak, når et medlem har udført sin opgave, så de ved, deres arbejde er værdsat.
Gennemsigtighed og valgfrihed
Lige så lidt som lederen ikke bryder sig om ikke at vide, hvor langt medlemmerne er med deres opgaver, bryder de sig heller ikke om ikke at vide, hvad lederen foretager sig. Lad der derfor være åbenhed omkring, hvad dine arbejdsopgaver består i, fx ved planlægning af en aktivitet. Det behøver altså ikke være en statshemmelighed, hvad du går og laver.
Nogle gange kan det være godt at give det enkelte medlem valgfrihed i forhold til, hvordan de løser en opgave. For at de ikke skal være helt lost eller blive for kreative, kan du give dem valgmuligheder. Og hvis du selv hælder meget mod et bestemt valg, men ikke vil tage valget fra medlemmet, kan du lave det semi-odiøse trick at give medlemmet et begrænset antal valgmuligheder, hvor ét af dem lyder meget lettere/mindre pinefuldt end de andre.