Sådan laver din forening gode vedtægter
Uoverensstemmelser, konflikter, uenighed eller uklare aftaler kan gøre det svært, at få en forening til at fungere effektivt. Hvem gør hvad i hvilken situation og hvorfor gør vi som vi gør? Disse spørgsmål og generel uvidenhed kan besværliggøre driften af din forening, hvis der ikke er klare retningslinjer for hvordan tingene skal gøres. Vedtægter er ikke lovpligtige, men de kan være nødvendige og i nogle tilfælde et krav. Uanset om din forening er lille eller stor, så er en skriftlig aftale en god idé at have. Derfor får i her redskaber og råd til at lave gode vedtægter i jeres forening.
Vedtægter, hvad er det og hvorfor skal i som forening bruge tid på, at udforme dem?
Vedtægter er de love og regler som gælder for jeres forening. Disse er retningslinjer til hvordan jeres forening styres, til bestemmelse af hvem der har autoritet til handlinger, samt hvad der sker hvis der opstår konflikter eller uenighed.
I Danmark findes der ingen love for hvilke vedtægter der skal laves, eller hvordan disse skal udformes. Derfor er det vigtigt at i udarbejder en række vedtægter som er forståelige, og som let kan følges og tolkes, hvis der skulle opstå problemer. Vedtægterne er din forenings love og regler, og det er vigtigt at i udarbejder brede og dækkende, og gode vedtægter, så i er udrustet til enhver situation.
Redskab til at udforme vedtægter
Når vedtægterne udformes, er det vigtigt at de dækker alle typer af konflikter og uenigheder som kan opstå i foreningen, samt hvordan de skal løses. Men hvor skal du starte, og hvilke vedtægter er mest relevant for din forening?
Fra erfaring med danske foreninger, har Center for Frivillig Socialt Arbejde (CFSA) udarbejdet en række punkter, som bør være gældende i din forenings vedtægter for at gøre dem gode. Punkterne er generelle og dækker langt de fleste foreninger, dog anbefales det, at i tilføjer flere punkter og underpunkter, som er relevante for jeres forening. Nedenunder finder du en liste med vigtige punkter.
Formål
- Her udformes foreningens formål i forhold til andre lignende foreninger. Her beskrives også hvad det er for en forening, hvad det er i laver og hvorfor den eksisterer.
Hjemsted
- Her beskriver i hvor foreningen hører til. Det kan være en by, kommune, region eller landsdel. Dette er også relevant, hvis foreningen ønsker tilskud fra kommunen, da de kun må give tilskud til foreninger, som tilhører den pågældende kommune.
Optagelsesbetingelser
- Her skal i gøre det klart om jeres forening er åben for alle personer, eller om den er begrænset til en bestemt folkegruppe, typer af personer, adresse, område osv. Nogle offentlige tilskudsordninger kræver en vis form for åbenhed i foreningen.
- Her skal i også kigge på hvordan et medlem kan blive ekskluderet, hvad skal der ske når i skal ekskludere et medlem og hvem kan eksluderer medlemmer? Her skal i bestemme om det er bestyrelsen, generalforsamlingen eller begge som har autoritet til det.
Kontingent
- Ønsker jeres forening at opkræve kontingent, så skal det stå på skrift. Her bestemmer i hvor meget kontingent der skal betales, er kontingentsatsen ens for alle medlemmer, samt hvad der sker hvis et medlem ikke betaler.
- Kontingent er ikke et krav, men nogle tilskudsordninger kræver at medlemmer betaler kontingent.
Generalforsamling
- Generalforsamlingen er ofte højeste autoritet i foreninger, og for at undgå tvivl, så skrives det også ind i vedtægterne. Herunder skriver i også tidspunkter og varsling for generalforsamlinger, samt stemmeret og opbygning af dagsorden.
Bestyrelse
- Her beskrives hvilken ledelsesform der er gældende i foreningen. Er det en bestyrelse, så beskriv hvad den består af, og hvordan der vælges nye bestyrelsesmedlemmer, samt længden af bestyrelses perioden. I andre foreninger vælges der fx. en formand og kasserer, hvor medlemmerne har stemmeret på fællesmøder. Angiv detaljeret hvordan jeres forening kører.
Regnskab
- Her angiver i hvordan i holder regnskab, hvilken regnskabsperiode i følger, er det generalforsamlingen eller bestyrelsen som godkender årsregnskabet, når kassereren fremlægger regnskabsrapporten.
- Angiv også her hvad revisorens arbejdsopgaver er. Ofte er det kontrol af årsregnskabet, men også om vedtægterne overholdes.
- Beskriv hvem der kan underskrive transaktioner på foreningens vegne. Her er det en god idé, at der benyttes to underskrifter fx. begge fra bestyrelsen.
Vedtægtsændringer
- Foreninger udvikler sig over tid, og derfor vil de angivne vedtægter ikke altid være relevante. Her skal i angive hvilke regler der gælder når i skal ændre i jeres vedtægter, samt hvor stort et flertal der skal til for en ændring.
Opløsning
- Skulle det komme så langt at foreningen skal opløses, så skal i tage stilling til, hvordan det skal foregå. Mange foreninger har regler om, at afstemningen skal foregå over to generalforsamlinger, og her skal i beslutte hvor mange stemmer der skal til for at gælde.
- Hvad skal der ske med foreningens formue og materialer? Skal foreningsmedlemmer have det, eller skal det gives til andre lignende foreninger i lokalområdet. Nogle tilskudsordninger har klare regler for, hvad der skal ske når en opløsning hænder.
Værd at vide
Som forening skal i være opmærksom på, at tilskudsordninger fra kommune, fonde og virksomheder, kan kræve visse retningslinjer for, hvordan din forenings struktur er opbygget, samt hvilke vedtægter der skal være gældende.
Hvis der opstår en situation som vedtægterne ikke dækker, så skal bestyrelsen vurderer hvilken handling der skal udføres. Er det en mindre sag, så kan det drøftes under en generalforsamling. Her kan der også drøftes om vedtægterne skal ændres, så de underbygger den nyopdagede situation.
For at opsummere de vigtigste ting, som i skal være opmærksomme på:
- Skriv vedtægterne så de er forståelige og let kan tolkes.
- Lav vedtægterne brede og dækkende for, at imødekomme så mange forskellige konflikter, uenigheder og situationer som muligt.
- Vedtægterne skal altid være relevante for jeres forening. I kan finde inspiration fra andre foreninger, men det anbefales at i udbygger og former vedtægterne, så de passer til netop jeres forening.
- Foreninger ændre sig over tid, og vedtægter skal følge med. Lav ofte en gennemgang af vedtægterne for, at se om de stadig passer til foreningen.
Mere info?
Læs mere om vedtægter her (https://frivillighed.dk/guides/foreningens-vedtaegter) og en mere dybdegående gennemgang af punkterne her (https://frivillighed.dk/guides/saadan-skriver-i-jeres-egne-vedtaegter).