Sport kan defineres på mange måder. Men kigger man på definitionen i den engelske Oxford Dictionaries lyder den således: “Sport – an activity involving physical exertion and skill in which an individual or team competes against another or others for entertainment”. Altså er sport en aktivitet, der involverer fysisk udmattelse og færdigheder, hvor et individ eller et hold dyster mod hinanden eller andre for underholdningens skyld. Hvis man holder sig til denne definition, er computerspil og eSport rigtig sport.

“Men hvor er den fysiske udmattelse?” vil nogle så spørge.

Fysisk udmattende

Tro det eller ej, computerspil og eSport kan godt være fysisk udmattende, selvom man ‘bare’ sidder i en kontorstol, rykker i en mus og hamrer på et tastatur. Den tyske professor Ingo Froböse har siden 2011 beskæftiget sig med eSportsudøvere og har blandt andet undersøgt spilleres stresshormoner og puls under et eSportsevent. Undersøgelsen viste, at stresshormonet kortisol hos spillerne var på højde med racerkørere, og at spillernes puls kom helt op på 160 til 180 slag i minuttet svarende til meget hurtigt løb.

Derudover udviste spillerne meget høj bevægelseskoordination med helt op til 400 bevægelser med mus og keyboard i minuttet, ca. fire gange så meget som gennemsnittet. Bevægelserne i computerspil og eSport er ofte asymmetriske idet begge hænder bevæges på samme tid i forskellige retninger, samtidig med at forskellige dele af hjernen er aktive. Det forsager en høj belastning på systemet, faktisk noget af den højeste belastning målt overhovedet. Også højere end bordtennis som ellers kræver et højt niveau af øje-hånd koordination.

Afhængig af computerspil og eSport?

Kan man risikere at de unge bliver afhængige af computerspil og eSport? Ikke hvis man spørger danske forskere, og kigger nærmere på spørgeskemaundersøgelser og interviews fra 2015 og 2016.
For det første kan spil sammenlignes med andre aktiviteter i hverdagen såsom fodboldspil i gården, en pause foran tv’et eller en samling af fx mønter eller frimærker, hvilket gør det besværligt at skære spilafhængighed over én kam.

Når en spilaktivitet problematiseres er det ofte i forbindelse med et kompetetivt holdspil som fx Counter-Strike eller League of Legends. Det er som regel forældrene, der ser et problem i spilaktiviteten og ikke den unge selv. På den måde opstår der en konflikt, hvor forældrene mener de unge har et problem med deres computerspil, og de unge mener de har et problem med deres forældre.

Spørgsmålet er, om der overhovedet er tale en om en afhængighed. Hvis en teenager fx tager ud og drikker alkohol til en fest i weekenden, og derfor ikke får skrevet sin fysikrapport, vil man i første omgang ikke anse det som et alkoholmisbrug. Derimod kan det anses som den unge har svært ved at balancere sine forpligtelser. Det samme gør sig gældende hvis en teenager spiller meget i weekenden og derfor ikke får lavet sin fysikrapport. Det kan afspejle at der ikke er balance mellem forpligtelserne til vennerne online og skolen eller forældrene. Men der er ikke umiddelbart tale om en afhængighed af selve computerspillet.

Hvor bevæger computerspil og eSport sig hen?

Det vi ser og hører om lige nu, er de helt store hold og præstationer inden for eSport. Men det, der er mest interessant er faktisk de bagvedliggende strukturer som fx de små foreninger, der skyder op over hele landet. Uden bredden er toppen skrøbelig. Heldigvis ser vi også en udvikling af hele strukturen omkring eSport i Danmark. Sidste skud på stammen er DGIs entré på den danske eSportsscene. Forhåbentlig kan interessen fra store organisationer styrke bredden og samtidig gøre det lettere for foreninger at starte eSportshold op.

Selvom toppen er godt med, mangler der stadig at blive arbejdet med specielt kost og fysisk træning indenfor professionel eSport. Den typiske eSportsudøver topper sin karriere i midt 20’eren da reflekserne begynder at blive langsomme, og yngre spillere derfor begynder at få en fysisk fordel. Til gengæld er den førnævnte Ingo Froböse overbevist om, at man kan forlænge sin eSportskarriere med op til 5 år ved at forbedre sin kost og fysiske træning. Noget man kan begynde at gøre til en vane allerede tidligt i en spillers eSportskarriere og på den måde danne et solidt fundament og skabe en sund kultur omkring computerspil og eSport.