Vi har tidligere skrevet omkring risici ved brug af sociale medier. Dengang var fokusset på, hvordan brugeres data bliver samlet ind og solgt. I dette indlæg går vi over til at se på andre farer, der møder børn og voksne; med andre ord vil vi kigge på digitaltryghed og Facebook faldgruber. Så ved du, hvad du går ind til ved at bruge siden.

Facebook kan gemme dine kortoplysning uden din viden

Mange ”gratis” spil på nettet i dag tilbyder indhold, man som spiller skal betale for at få adgang til. Børn, der fx spiller Angry Birds eller Petville, drages mod at betale for adgang til ting i spillene, de ellers ikke kunne benytte. Betaler børnene så med forældrenes kreditkort, bliver der problemer. Dette kræver derfor digitaltryghed og opmærksomhed angående Facebook og faldgruber.

Politiken skrev i februar om, hvordan Facebook igennem lang tid havde vidst, at spil på deres platform automatisk gemte kreditkortoplysninger efter blot et enkelt køb. Når så børnene loggede på spillene igen, kunne de – ofte uden at vide det – bruge løs af forældrenes penge. I ekstreme tilfælde blev der på den måde brugt op til 40.000 kr. fra forældres kreditkort.

Trods Facebook var opmærksomme på problemet, reagerede de umiddelbart ikke – Måske fordi Facebook får en del af beløbene betalt i apps, de understøtter. Sagen viser, at har du bare én gang brugt dit kreditkort online, så har du risiko for misbrug, måske endda med hjemmesidens viden.

Facebook udnytter dine likes

At få et like på sociale medier gør dig glad. Vi elsker at få bekræftelse – og det kan det, at nogen trykket på en knap, give os. Men der er grund til at være bekymret for like-knappen.

BBC har tidligere skrevet om likes med fokus på Facebooks like-knap. Artiklen fortæller omkring, hvordan jagten efter likes påvirker vores selvværd. Men også om hvordan likes bruges til at bygge kendskab til brugere op. Har du liket 70 ting, kan en professor kende dig bedre, end dine venner gør.

Store selskaber som Facebook kan altså regne ens personlighed og liv ud, når bare de har likes at gå ud fra. Det viser også her, hvor varsom man skal være, når noget så uskyldigt som at klikke med musen kan afsløre en masse om dig. At du sidder ved tastaturet og noterer oplysninger om dig selv er ikke nødvendigt, for at Facebook kan finde ud af, hvem du er. For du er, hvad du reagerer på.

Facebook tilbød børn at købe deres data

Hopper vi tilbage til børns brug af sociale medier, fortsætter der med at være faldgruber. Facebook var i vælten tidligere på året i forbindelse med deres app Facebook Research.

Appen var ikke én, brugere skulle betale for. Tværtimod ville Facebook betale op til 20 dollars om måneden, for at man havde appen på sin telefon. Appen gav nemlig Facebook fri adgang til alle éns data. De data kunne Facebook så bruge til at holde øje med, hvordan konkurrenter prøver at nå brugerne.

Børn helt ned til 13 år fik tilbuddet om at installere appen til gengæld for de få penge. Facebook selv så ikke noget problem i det, for brugerne havde givet samtykke til, at deres data blev indsamlet. Spørgsmålet er så, om børn kan samtykke i det.